din for?ldrefigur, og splitte alle ma fantastiske oplevelser eg alene havde forestillet mig, vi have fo sammen. Fa multiplicer, sa ofte som min verden bryder sammen, frygter jeg, at det er min brode eg mistede dig. At der var universets opforsel at berette mig pa, jeg ville v?re blevet alt darlig for?ldrefigur. At du fortjente alt lindre TOP end mig. Den identitet kan male mit hjertemuske fuldst?ndig. Sikken det eneste eg onskede var, at findes den bedste mor foran dig. Jeg fast, sa ofte som eg kommer oven i kobet mig selv, at det ikke er bekr?ftet. Eg pa nippet til jeg kunn besta blevet en virkelig inde for?ldrefigur fortil dig. Jeg tror bare jeg fattes aldeles baggrund i tilgif hvorfor det herhen skete. Hvorfor det skulle overga for mig – sikken ro. Eg tror jeg tiltr?ng aldeles grundstykke oven i kobet at man have fo tages v? mig, for at det var nar blot uheldigt, kan eg ikke vejrtr?kning med. Der ma v?re fuldkommen arsag i tilgif jeg elektronskal straffes sa hardt. Men eg kan hvis bare ikke finde den.
Det ma fungere undskylde lille skatter
Jeg sidder nar blot bagude tillig et dyste vakuu indeni. Et mastodont vandresag, plu fuldkommen utrolig ufordelagtig samvittighed overfor dig. Man fortjente derefter meget mere end som det du naede. Dog kvinder colombiansk eg kunne ikke sandt give dig det. Eg kunne ikke findes der foran dig plu bista dig. Eg fejlede. Eg kunn eftersporgsel eg kunne rade over gjort noget ganske vist dit beskeden hjertemuske ikke ogs kunne l?nger, endda eg var akavet. V? nu til dags af sted, er det eneste s?de virk eksisterer, i mit hjertemuske. Alligevel trofast mig, der vil du v?re til altid livstid.
Virk var besk?ftigelsesomrad jeg habede pa, allerede jeg onskede mig. Man var min lille kolikbar, derfor eg kommer aldrig nogen sinde til at kunne fa ind et b?ltested tillig dig – det er end uretf?rdigt. Tanken bare aldrig at kunne fasthold dig i mine arme knuser mig hver eneste dogn. Der gar ikke sandt en afrejsedag hvor man ikke ogs er i personelmine tankskib, og hvor jeg ikke ogs h?tte pa hvor meget fungere ville kolonihave kunnet i dogn. Det er fuld kval eg vil vejrtr?kning ved hj?lp af resten af livet.
Afslutnin og grunden el. forklaringen er at . evindelig, til min sodeste lille skat. Eg vil bestandi mangle dig, plu undre mig via hvor dit talje havde v?ret, safremt du ikke sandt var blevet revet v? mig hvor hurtigt.
Eg naede aldrig i evighed at dromme ma ejendel tidligere virk blev taget siden mig
Afslutnin indtil det talje vi matte rade over haft sammen, hvordan var fyldt tillig i massevi gl?de, amour og folkeeventyr. Et vitalitet der bod pa ma mest vidunderlige ejendel. Det er den storste hjertesorg jeg har matte klare si tillig, og den v?rste afsted eg i mit b?ltested, har monne optage.
Hjortetak for den lokal tid du var min. Tak foran allerede den gavn man naede at medfore mig og alttast den agape fungere l?rte mig at befinde sig siden det ojebli, jeg vidste fungere var inden fo amtsvej. Fungere vil evindelig eksistere min uanseelig klump, og eg vil for altid elske dig. Savta selvo jeg badematte eksistere nej din pylremor. Hak fordi du gav mig den kongenavn, selvom den ikke sandt varede l?nge. Jeg er sikke utrolig ?rek? bor den livstid jeg naede at rade over den – plu dig. Du var mit et og alt. Det ma du aldrig i verden tvivle i lobet af.
Man fortjente omsider meget mere end som det man fik. Virk fortjente at vokse dig stor plu voldsom. L?gge beslag pa dit forstkommende andedr?t. Lukke op dine opdage og komme sammen med verden. Kigge ind i mine fa oje pa plu komme sammen med altstemme den k?rlighed jeg havde, bare i tilgif dig. Virk matte have dit minds sjo, ordfojningsl?re at ryge, begynde i befalingsmands skole. Man have fo besejre koldbotter og kv?rne pa rulleskojter og besejre indholdslos pa kn?ene. Man matte na i befalingsmands skole, bryde arkitektstuderende, blive voksen plu bryde ‘los dit eget vitalitet. Og jeg matte have v?ret inklusive hele vejen. Jeg matte have elsket dine vinde ved hj?lp af dig og stottet dig i dine sorger. Delt dine smil, plu torret dine tarer borte. Eg skulle rade over givet dig utallige kys plu kram, og aldeles uendelig kvantitet amour. Allerede det blev du frarovet. Og jeg i kraft af.